Guide: Rensning af sofa

Er der kommet en knap så køn plet på sofaen, eller er det blevet den tid på året, hvor hele boligen får en grundig rengøring? Uanset hvilken grund du har til at rense sofaen, kan du her på siden læse meget mere om, hvordan du på bedste vis gør det. 

 

Trænger din sofa til en rens?

Sofaen er et samlingspunkt for familien, og der bliver brugt meget tid på både at sidde og ligge i møblet. Derudover bruger mange sofaen, når de skal spise og drikke – det kan skabe pletter og misfarvninger, hvilket kan kræve en grundig rengøring i ny og næ.

ren sofa

Selv hvis der ikke er pletter på sofaen, er det stadig vigtigt at rense den for at give møblet en så lang levetid som muligt. Sofaen er nemlig en af de helt store bakteriesamlere. Men bare rolig: Det behøver ikke være besværligt at rengøre din sofa. Det kræver blot de rigtige produkter og den rette fremgangsmåde. Alt dette kan du blive klogere på længere nede på siden.

 

Vær opmærksom på stoffet på din sofa

Der er forskel på, hvordan du bedst rengør din sofa, afhængig af hvilket materiale den er lavet af. Hvis din sofa eksempelvis er lavet af stof, kan du normalvis rense den med flydende sæbe. Her er det vigtigt, at du bruger en hård opvredet klud, så du undgår at lave mærker i stoffet. 

Har du købt en ny sofa? Så kan du med fordel imprægnere den med NanoCovers sofaimprægnering. Det er med til at holde din sofa ren og fri for snavs og pletter. Imprægneringen virker både på sofaer i læder, stof og skind.

 

Den rigtige rensning kan fjerne pletter – uden at gøre skade

Når du renser din sofa på den rigtige måde, kan du nemt fjerne pletter og snavs uden at gøre nogen skade på sofaen. Det er blandt vigtigt, at du bruger møbelrens og en hårdt opvredet klud, så sofaen ikke bliver alt for våd. Kommer du til at bruge for meget vand, kan du lægge et tørt håndklæde over det våde område. 

Luft også ud, når du har tørret sofaen af med vand, så den tørrer så hurtigt som muligt. Stoffet kan nemlig godt komme til at lugte, hvis det ikke når at tørre.

 

Sådan renser du din sofa

Her kan du se en trin-for-trin guide til, hvordan du kan rense din sofa for snavs og pletter. Det er nemt og ligetil.

 

  1. Det er altid en god idé først at støvsuge sofaen, så der ikke er løst skidt på den. 
  2. Spray tekstilrens på sofaen, hvor den er beskidt, og lad det virke i nogle få minutter. 
  3. Rens derefter med en svamp eller fugtig klud, men undgå at skrubbe for hårdt på betrækket, da det kan have en slidende effekt.
  4. Skyl efter med en ren, fugtig klud uden at væde sofaen.
  5. Sug fugten væk med et håndklæde eller viskestykke.
  6. Lad den resterende fugt tørre ud af sofaen, før du igen benytter møblet.
  7. Slut af med at imprægnere sofaen med NanoCovers læder- og tekstilimprægnering.


Har du flere møbler, der trænger til at blive rengjort, kan du finde flere guides her. Alle guides er fyldt med tips og tricks til, hvordan du bedst rengør din bolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.